Strøtanker

Hvordan kan det være, at det er så svært at være vedholdende? Man har de bedste intentioner når man beslutter sig for at ændre sin livsstil og leve sundere, og så holder man et vist stykke tid. En uge, to uger, en måned... Men på et eller andet tidspunkt falder man altid tilbage - eller de fleste gør, og jeg er en af dem. Jeg VED jo, at jeg har det bedst når jeg har fået løbet, hvorfor gør jeg det så ikke? Og da jeg rent faktisk havde tabt de 10 kg. var jeg jo pavestolt. Og nu er jeg på vej den anden vej igen, det er en evig kamp...

Jeg har netop været igennem et forløb på mit arbejde, hvor vi motionerede sammen i arbejdstiden, og jeg synes det var så fedt. Vi har talt om at fortsætte nu hvor det er på vores egen tid, og jeg tror det er vejen frem.. At gøre det med nogen, så man forpligter sig og ikke bare kan komme men en dum undskyldning om at nu er det lidt for koldt eller lidt for varmt. At der er nogen, som rent faktisk venter på dig og forventer du kommer.

Hvad mener du? Hvis du forpligtede dig over for andre, ville det så være lettere for dig?