Skal man altid sige nej?

På mit arbejde bliver der ikke sparet på kagerne. Eller slikket. Man skal virkelig være obs eller have hurtige reflekser, hvis man ikke skal have proppet sig med tomme kalorier hver dag. I dag var der kage til et møde. I sidste uge blev jeg tilbudt en halv fastelavnsbolle af min kollega. Min reaktion er ofte at svare hurtigt, lige så snart nogen spørger: "Vil du have..." og næsten inden de har nået at tale færdigt, har min mund svaret "Ja tak". Men her på det sidste er jeg begyndt at tænke lidt mere over hvad jeg siger "Ja tak" til. Jeg sagde faktisk nej tak begge gange. Ikke fordi jeg skal være hellig. Jeg spiser masser af usundt. Jeg er bare begyndt at "vælge mine kalorier", så at sige. Jeg vil for eksempel hellere sidde og hygge med familien eller veninder med god mad, og så få nogle ekstra kalorier der, end jeg vil hakke en halv fastelavnsbolle i mig med tre bidder, som er væk på under et minut, men til gengæld sidder på mine hofter mange år fremadrettet. 
Så det er altså ikke fordi jeg er hellig og forsager alt, jeg prioriterer bare.