Savner du en undskyldning?

Som jeg tidligere har nævnt, begynder jeg at løbe hver onsdag. Når min datter skal til dans, så laver jeg risengrød. Mens den står i "høkasse", danser hun, mens jeg løber. Så henter jeg hende, og vi tager hjem sammen, og så spiser vi risengrød. 
I dag var bare lidt anderledes, da min datter var blevet syg. Men jeg var fast besluttet. Mor skulle da ud og løbe alligevel, for det var jo onsdag, og jeg havde ikke løbet siden sidste onsdag.
Da jeg kommer hjem, mærker jeg varmen fra brændeovnen. Den er dejlig. Jeg får lavet risengrød, sat den i høkasse og skiftet til løbetøj. Jeg sætter mig et øjeblik foran brændeovnen og bliver gennembagt. Jeg siger til kæresten (og datter), at det bestemt ikke er lysten, der driver værket. Så kommer katten og hopper op og lægger sig på mit skød og begynder at spinde. Mmmm... "Ja, jeg sidder lige her og overspringshandler", konstaterede jeg højt for mig selv. "Men mor", kom det så fra min datter, "hvis du ikke gider, hvorfor bliver du så ikke bare hjemme?"
Og se, det var jo et rigtig godt spørgsmål, for det var så nemt at blive hjemme, men jeg vidste, at gjorde jeg det, ville jeg ærgre mig indtil næste gang jeg fik løbet - højst sandsynligt om en uge. Hvis jeg fik det overstået, ville jeg have det godt om en halv time og lang tid frem, hvis ikke, så ville jeg fortryde det. Så egentlig var der ikke så meget at betænke sig på - ud af døren kom jeg, og en skøn tur blev det.
Hvad med dig - kan du modstå en fristelse for at overspringshandle?