Pas på det nye...

Kender du det med vaner? At de er så svære at sætte sig ud over, nogen gange?

Jeg drikker for eksempel te hver dag på mit arbejde. Hver morgen har jeg en fast procedure: Jeg sætter vand over til te, så går jeg ud til kaffemaskinen og laver mig en kop kaffe (Jep, jeg drikker både kaffe og te, til stor morskab og undren for mange af mine kollegaer), fylder min lille karaffel med koldt vand, henter et tebrev og går tilbage til kedlen, hvor jeg hælder det kogende vand ned i min tekande, ovenpå tebrevet. Men det er ikke et hvilket som helst tebrev. Nej, det er det samme jeg har drukket hver dag i i hvert fald fem år nu. En urtete af en slags.

På mit arbejde har vi en hel buffet af forskellige slags te, om du er til frugt eller Earl Grey eller urtete, som min favorit er. I en grønt brev, stribet med flere nuancer. For et stykke tid siden opdagede jeg, at vi var ved at løbe tør for de stribede, og den smule der var tilbage, var sat oven i en anden pakke, med nogle andre grønne tebreve. En smule irriteret fik jeg brugt de sidste, mens jeg utålmodigt ventede på nye forsyninger af min urtete. Det skete ikke.

En dag slap de op, de grønstribede, og jeg måtte finde en ny. Jeg startede med at lede blandt de andre grønne, blot for at opdage, at disse OGSÅ var urtete! Duuhh. Jeg kunne have sparet mig min irritation, blot fordi indpakningen var anderledes, men vanens magt var så stor, at det SKULLE være den samme indpakning som jeg plejede.

Et eksempel på hvor stor vanens magt er, og hvor svært det kan være at ændre den, men nogen gange skal man blot have øjnene op for, at det ikke behøver at være så slemt med en ny vane.

Og her: En solopgang sammen med en månenedgang (eller hvad det nu hedder)