Når strømmen svigter...

I søndags røg strømmen. Lige pludselig, om eftermiddagen, mens jeg sad og kæmpede med at færdiggøre min eksamensopgave, lød der et lille "puf" (det bildte jeg i hvert fald mig selv ind) og lyset forsvandt i lamper og digitaluret. Uden strøm heller ingen trådløs netværk, og efter at have konstateret, at det ikke kun var på vores matrikel, at strømmen var væk, besluttede jeg mig for at gå en tur. Ikke fordi jeg ikke kunne arbejde, for min PC var fuldt opladet på batteri og jeg havde på det tidspunkt ikke brug for internet, men simpelt hen fordi jeg besluttede mig for, at jeg havde brug for noget frisk luft og en pause.

Jeg er så taknemmelig for at jeg bor så tæt ved stranden, at jeg kan gå derned på under ti minutter, hvilket jeg jævnligt benytter mig af. Mens jeg blev blæste godt igennem af vinden, kom jeg til at tænke på her for nogle år siden, da vi også havde strømafbrydelse. Min datter var alene hjemme fra skole, jeg var på arbejde, og hun ringede til mig.

"Mor, der er ikke noget strøm. Og der er heller ikke noget internet. Hvad skal jeg så lave?"

Tanken fik mig til at smile, endnu en gang. Og jeg tænkte på den verden min datter vokser op i med internet og alt hvad dertil hører. Jeg synes det var slemt nok at blive mobbet i skolen da jeg var barn, men i dag, hvor der også findes de sociale medier, og man oven i købet kan være anonym - hvor må det være forfærdeligt, både at blive mobbet men også at være forælder til et barn der bliver mobbet. Godt at der findes mange flere tiltag i dag end dengang.

Heldigvis fik jeg blæst de triste tanker væk igen, og da jeg kom hjem, var strømmen kommet tilbage :-)

I dag er der ikke noget billed, men til gengæld en lille film fra min tur på stranden, hvor man rigtigt kan høre vinden suse.