17/8/2017 0 Kommentarer Husk at forkæle dig selvUfrivillig barnløshed er hårdt (dooh, ja det ved I godt, I know) og når man er i den situation, er det ekstra vigtigt at passe godt på hinanden.
Da jeg skulle i behandling og fik sat en masse restriktioner op for mit liv, da burde vi have forkælet hinanden en hel del. Det gjorde vi sådan set også, men på den forkerte måde, for det var med "hygge" og trøstespisning af diverse usunde ting om aftenen - ikke ligefrem noget, som hjalp min overvægt. Andre ting, som for eksempel at gå ud og spise, i biffen eller en skovtur, havde nok været sundere. Men netop af den grund ved jeg, at det er vigtigt, for ellers kommer hele ens liv til at handle om projekt barn - eller det er i hvert fald en risiko, som det skete for os. Pas godt på hinanden, forkæl hinanden og prøv at lade være med at slide hinanden op, husk på den dag ønskebarnet kommer, skal I være klar og stærke, og ikke være helt udmattede mentalt. Og så er jeg bange for der kommer endnu et solopgangsbillede, denne gang en solstråle på en græsplæne. Beklager, men jeg synes det er så smukt, og jeg elsker at tage billeder på mine morgengåture.
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
Arkiv
December 2017
Kategorier |