13/6/2017 0 Kommentarer DetourHer forleden skulle jeg til tandlæge lige fra arbejde, og da jeg hader - som i virkelig HADER - at komme for sent (bare spørg min kæreste) var jeg selvfølgelig taget afsted i god tid, og havde selvfølgelig også tjekket på rejseplanen hvordan.
Jeg står af på stationen før min egen, med et tog tidligere end nødvendigt, for HVIS nu det var forsinket, og går ned mod busholdepladsen. Der ser jeg så min bus køre ind, med den rigtige destination, og selvom jeg er klar over, at det må være en for tidlig bus, bliver jeg tiltalt af tanken om at ankomme til tandlægen lidt før beregnet. Jeg begynder så at løbe og når veltilfreds op i bussen. Den begynder at køre, og jeg sidder veltilfreds og puster lidt ud. Så begynder jeg at undre mig, for det er da ikke HELT den vej, jeg forventede den skulle køre, og så går det op for mig, at jeg sidder i den forkerte bus!! Ja, samme destination, men linje 224 i stedet for 225. Den kører så til min egen station!! hvorfra også den rigtige bus kører, og jeg ankommer så ca. 7 minutter før den rigtige bus, som jeg så tager og når lige præcis på slaget til tandlægen. Og hvad vil jeg så sige med det, tænker du nok? Jo, det slog mig, at vi nogen gange må tage nogle ekstra omveje for at nå vores mål, men bare vi fokuserer på slutmålet, skal vi nok nå derhen til sidst. Så har du prøvet at tabe dig og har ikke nået dit mål endnu, så lad være med at ærgre dig over det, men tænk i stedet på hvor du gerne vil ende. Du skal nok finde den rigtige vej <3
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
Arkiv
December 2017
Kategorier |