17/7/2017 0 Kommentarer Det er ikke min skyld...at jeg ikke fik trænet her til morgen.
Altså, jeg gik i pæn tid i seng i går, havde stillet mit vækkeur til kl. 6. Min kæreste gik senere i seng end mig, den var næsten midnat, og i den forbindelse vågnede jeg - og kunne ikke falde i søvn.. Jo mere jeg lå og vendte og drejede mig og blev sur på min kæreste, fordi det var hans skyld, jo mere vågen blev jeg. Og jo mere arrig blev jeg. Og jo mere vågen blev jeg. Da vækkeuret ringede kl. 6, vendte jeg mig om på den anden side, dødtræt, og sur på min kæreste over han havde ødelagt min nattesøvn OG min træning. Og hvorfor skriver jeg mon dette, tænker du, hvordan er det relevant for mig? Jo, for en stor del af det, som ødelagde det for mig, var jo mine egne følelser. Når "noget" sker, som vi ikke kan ændre, er der kun en ting vi kan gøre: Kontrollere vores reaktion på det. Vi kan ikke kontrollere hændelsen, men vores reaktioner kan vi styre. Jeg kunne have valgt her i morges at bare stå op og gennemføre alligevel. Havde det været hårdt? Ja, men jeg havde haft en bedre følelse end jeg har nu, og jeg havde nok været lige træt af den grund. I stedet valgte jeg at lade mine følelser styre. Resultat: Jeg fik ikke gennemført min træning og jeg var alligevel træt, da jeg stod op. Det er vigtigt at huske: Du kan ikke styre ydre begivenheder, men du kan styre hvordan du reagerer på dem. Er du træt, stresset, uoplagt, kan det jo være din undskyldning for at hygge dig lidt ekstra med noget usundt, men du kunne jo også vælge at sige: Nej, jeg overtager kontrollen her, og forkæler mig selv med en rask gåtur/løbetur, en sludder med kæresten/veninden eller noget andet. Dit liv, dit valg. Du bestemmer selv.
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
Arkiv
December 2017
Kategorier |