Det er derfor jeg begynder at løbe hver onsdag

Jeg er gået i gang med at løbe igen, ligesom jeg gør hver onsdag. Når min datter går til dans, løber jeg. Som jeg tidligere har skrevet er det min plan at komme ordentligt i gang med at løbe, sådan ca. tre gange om ugen. Men indtil da, ja så løber jeg i hvert fald hver onsdag. Jeg giver ikke op. 
Jeg har et par kolleger, som gerne vil tabe sig. Den ene spiser franskbrød med hønsesalat og basse hver morgen, den anden kaster sig over alt det slik, der bliver udbudt - og det er meget. Jeg peger ikke fingre, det gør jeg virkelig ikke, men lad mig røbe en hemmelighed: Det virker ikke. For min skyld må de spise alt det slik og wienerbrød de vil, men lyver de for sig selv? Oh yeah. Og de er absolut ikke dumme, de ved det jo godt. Men åbenbart vil de det ikke nok, for hvis de virkelig ville, så kunne de. Det er "bare" et spørgsmål om at prioritere, træffe en beslutning og så blive ved og blive ved. Indse, at det her handler ikke om en quick fix kur, som bare skal overstås, så jeg kan komme tilbage til at leve mit almindelige liv, mit rigtige liv, igen. Det er derfor jeg går op til fjerde sal to gange om dagen i hverdagen og derfor jeg går hver dag i min frokost. Og derfor jeg ikke giver op, selvom det pt. er svært at løbe mere end en gang om ugen. Men en dag løber jeg mere. Og så holder jeg ved. Selvom det bliver hårdt. Men hellere løbe lidt end slet ingenting. For det letteste ville da være at sige "What the hell, én gang rykker jo ikke, det kan da være ligemeget så." Men det siger jeg ikke. When the going gets tough...

Og så lige et billede af solopgangen, godt nok uden sol, men nu med måne.