At blive koblet på et s-tog

Tidlig fredag morgen. Jeg er glad, for det er fredag. Det støvregner, men jeg er kommet ud af døren i god tid. For en gangs skyld skal jeg ikke puste op ad trapperne for at nå toget, i sidste øjeblik, sammen med alle de andre, for i dag har jeg god tid. Og hvad sker der så? Jeg når op på perronen. og så er der 4 minutter til mit tog går, altså et par minutter forsinket. Typisk. Men det går nok, for jeg er her jo. I god tid. Og så er det fredag. 

Allerede da toget dukker op, starter udfordringerne. Det er kun et halvt tog, og det er allerede fyldt godt op med passagerer fra de tidligere stationer. Men nu er jeg da kommet ind i varmen og får mig en siddeplads. Og så er det jo stadig fredag.

Toget bevæger sig langsomt ind mod København, og lokoføreren undskylder undervejs, at det ikke var lykkedes at tilkoble en ekstra vogn, og da det så lykkedes ham at komme afsted med det halve tog, ja, så havde det altså en teknisk fejl, som gjorde, at det kun kunne køre meget langsomt. Så vi tøffede derudad.

Lige inden vi kom til Ny Ellebjerg station lød det igen over højttaleren, at nu ville vi gøre et ophold på ca. 7 minutter på stationen, så han kunne prøve at fikse toget. Så vi ventede. Og så fik vi en ny besked over højttaleren, at det kunne han desværre ikke, og nu kunne han slet ikke starte toget - overhovedet... Men, sagde han, nu ville der komme et tog, som vi ville blive tilkoblet, som så ville hjælpe os med at komme til hovedbanegården. Satte mig til at vente. Fik sendt SMS til kollega: "Strandet i S-toget, kommer asap." Sidder i bageste vogn og kigger lidt ud af den tonede bagrude i toget, og ser så pludselig et S-tog nærme sig vores, i meget langsomt tempo. Og så, efter et minuts tid, et blødt bump, og så var vi koblet på og på vej ind mod hovedbanen.

Det fik mig til at tænke på, at hvor ville det være rart en gang imellem, når man ikke kunne være sund mere, at der så lige var nogen eller noget, som "koblede sig på" én, så man kunne komme videre. Når man står der og drømmer ved slikhylderne i supermarkedet og er lige ved at række ud efter en Rittersport eller en pose vingummier, så kom der lige et lille puf bagfra: "Næ næ, du, nu skal jeg hjælpe dig videre, ingen stop her." Eller når der var kager inde på arbejdet eller ferieslik: "Du har vist brug for hjælp og støtte her, passér gaden, du må videre."

Bare et par tanker på en regnvejrsvåd fredag - som jo i øvrigt blev rigtig flot op ad dagen.