Hvis du vil ændre noget i dit liv, er det vigtigt at sætte sig et mål. Hvis ikke du har et mål, ved du ikke hvilken retning du skal i eller hvornår du har nået det, hvilket selvfølgelig giver sig selv. Men en anden ting, som er lige så vigtig, er at kende dit Hvorfor.
Læser du med her på bloggen, er dit mål sandsynligvis at tabe dig. Og spørger jeg dig hvorfor, er det sandsynligvis fordi du gerne vil blive mor. Og det er jo meget godt, men nu spørger jeg dig igen: Hvorfor det? Lidt provokerende måske, men se det i øjnene: Bliver du mor, vil du miste en masse nattesøvn i det første lange stykke tid, det vil sætte en masse begrænsninger op for dig, det vil tage en masse frihed og fritid og kan være hæmmende for en eventuel karriere, for slet ikke at tale om hvor meget det koster. Og det bliver kun værre med diverse bekymringer, jo ældre de bliver, tro mig! Undersøgelser viser, at folk uden børn er lykkeligere end folk med børn - hvilket jeg personligt vil stille spørgsmålstegn ved, men lad nu det ligge.
Når du læser dette, vil du sandsynligvis tænke: Ja, men... og så komme med dine helt personlige årsager til, at du er uenig med mig, for eksempel at børn er skønne, det er dejligt at skabe liv til en ny generation, det er skønt at opleve at noget er vigtigere end en selv - og så videre. Alle disse ting er dit Hvorfor. Prøv også om du kan få sat nogle følelser på hvor meget det vil betyde for dig at nå det mål, og ikke mindst hvad det betyder for dig, at du ikke er der endnu, for følelser er noget af det vi husker bedst.
Det er disse grunde, du skal huske på og holde fast i. Det er det du skal tænke på, når du bliver fristet eller i tvivl, for det sker hele tiden. Vi bliver fristet og presset ud i at træffe nogle beslutninger, som måske virker gode her og nu, men som på den lange bane direkte modarbejder vores langsigtede mål.
Så næste gang du siger til dig selv: "Skal jeg tage det ekstra stykke kage?" og allerede er ved at retfærdiggøre det over for dig selv med, at du har fortjent det, du har haft en hård dag eller "en gang er ingen gang", så prøv at stoppe op og tænk: "Hvis jeg gjorde det her hver dag, ville det så være sundt for mig?" og hvis svaret er nej, bør du nok ikke gøre det. Eller tænk: "Bringer mit valg mig tættere på eller længere væk fra mit mål?" og hvis svaret er længere væk - ja, så ved du nok hvad du bør gøre. Og det kan godt være lettere når du er helt klar på dit mål, og meget gerne med nogle følelser ind over også.

Nogen gange kan det være godt at være glad og værdsætte det man har. Det er faktisk altid godt at værdsætte det man har. Men nogen gange kan det være en sovepude.  Nogen gange, hvis vi synes vores mål bliver for besværlige at nå, har vi en tendens til at give op, hvis ikke vi føler at vi virkelig har BRUG for det vi stræber efter.
Det synes jeg er rigtig ærgerligt.
Nogen gange synes jeg det er for nemt at give op og bare affinde sig med tingene som de er. Det kan selvfølgelig være godt nok, men tænk nu hvis vi nåede vores mål, og vores liv blev så meget bedre? Tænk nu hvis du tabte de kilo du havde brug for, og du så fik lettere ved at blive gravid?
Tænk hvis...
Det kræver bare en lille ændring - og start hellere i dag end i morgen, for i morgen har du en ny undskyldning for at udsætte det.
Hvad er din drøm og vil du ændre på for at nå den?

Her forleden så jeg en film, Exodus, som ud over et meget bibelsk tema (Moses, som førte israelitterne ud af Egypten, efter egypterne var blevet udsat for de ti plager) også handlede om to fosterbrødre, som var vokset op sammen. De fik et sværd hver af deres far, som var farao, så de altid ville passe på hinanden. De to brødre var faraos søn og Moses, og hvis du kan din bibelhistorie vil du vide, at det ikke gik så godt med det venskab. Moses fik nemlig besked fra Gud om, at han skulle bringe israelitterne ud af Egypten, hvor de havde været slaver i 400 år. Da faraoen jo var glad for sin gratis arbejdskraft og menneskerettigheder dengang var et ukendt begreb, var det ikke noget han umiddelbart sagde ja til, så Gud sendte de ti plager over egypterne.
Men det, som er interessant her, er at det der startede som et venskab, udviklede sig til et fjendskab. De to drenge voksede op og elskede hinanden som brødre, men pludselig gik det op for Moses, at faraoens søn, som nu selv var blevet farao, og som han troede var en ven, i virkeligheden var en fjende.
 
Så kom jeg til at tænke på, at det jo ikke kun passer på mennesker, men også på andre ting i vores liv – at det, som på den korte bane virker som noget, der er godt for os, godt kan være vores fjende og arbejde imod os på den lange bane. Det kan godt være, at det føles som om det usunde og fedende er din ven her og nu, for det smager jo godt, og måske lindrer det også noget inden i dig på den korte bane, men i længden... 

Dagens video, hvor du får tip til at huske dine gode fortsætter, når hverdagen tager over.

 Eller er du til en afbalanceret vaneændring, tilpasset dig? 
Se min morgengåtur, læg gerne en kommentar
Og selvom det måske ligner noget fra en gyserfilm, så er det ikke spor uhyggeligt ;-)