Confessions of a walk-a-holic

Jeg elsker at gå. Jeg går alt hvad jeg kan. Om morgenen til toget - og nogen gange et smut forbi stranden for at fotografere solopgange ;-) - i min frokostpause efter jeg har skyndt mig at spise min mad - og så igen hjem fra toget om aftenen. Jeg GLÆDER mig til disse gåture. Jeg har endda takket nej til at blive kørt, fordi jeg hellere vil gå. De dage, hvor det regner så meget, at jeg ikke kan gå i min frokost - og de er sjældne, der skal virkelig meget til for at afholde mig fra at gå - kan jeg blive helt trist. Jeg erkender det - jeg er blevet dybt afhængig.

Nogen gange, når vi har glemt at købe noget ind, går jeg med glæde en ekstra tur ned til en af vores lokale butikker, så jeg kan komme ud og gå.

Og hvad får jeg så ud af disse gåture, som du kan bruge til noget, siden jeg nu spilder din tid med at læse det? Jo, det at gå giver mig to vigtige ting:

1. Motionen, og ja, jeg ved godt, at 10-15 min. gang til toget eller ud i min frokost måske ikke giver så meget, men når det er ud, hjem og i min frokost, er det minimum 30 min. om dagen, og nej, det er ikke powerwalking, men al bevægelse er bedre end at sidde og glo på en skærm, om det så er en PC- eller TV-skærm.

2. Refleksion, og det lyder måske meget dybt, men i virkeligheden handler det om, at jeg her har noget tid til mig selv, hvor jeg kan tænke på lige hvad jeg har lyst til, uden andre kræver min opmærksomhed. På job og i familiens skød er der hele tiden nogen, som ønsker din opmærksomhed, men når du går, er du fri til at tænke over lige hvad du vil, så for mig er det at gå lig med frihed. Det synes jeg er en stor luksus, som jeg sætter meget pris på.

Hvad med dig, har du et frirum for dig selv, som du ser frem til, hvor der ikke er nogen, som stiller krav til dig, og hvor du bare kan gøre hvad du har lyst til? Ellers håber jeg du bliver inspireret til at få det.

Men pas på, det er stærkt vanedannende :-)