8/8/2016 0 Kommentarer Lad de små børnHer til morgen sad jeg i mit tog på vej til arbejde. Ferien sluttede for tre uger siden, så jeg er allerede godt inde i rutinen, det var mandag morgen og selvom jeg ikke ligefrem er sådan en der sidder og surmuler på vej til arbejdet, ja, så sad jeg heller ikke ligefrem og sang "Oh what a beautiful morning" i toget.
Da vi stoppede på en station, kiggede jeg ud ad vinduet, og synet, der mødte mig, fik mig til at smile stort. For dér på perronen gik en lille dreng sammen med sin far. Han var iklædt det største smil jeg har set længe (drengen, altså, ikke faderen - eller, det ved jeg faktisk ikke, for jeg kunne ikke tage øjnene fra drengen). Hans øjne lyste, han havde en skoletaske på ryggen, og det var tydeligt, at han var på vej til første skoledag. Tænk hvem der kunne gå på arbejde hver mandag morgen med samme glæde og entusiasme. Jeg håber virkelig, at hans forventninger bliver indfriet, og måske kunne vi alle blive inspireret til at føle bare en mindre del af denne glæde, når vi går på arbejde hver dag. I dag fik jeg en del både sol og regn, MEN det betød jo også at jeg fik en regnbue!! Endnu en påmindelse om, at der nogen gange kan komme noget smuk ud af noget kedeligt (eller hvad man nu synes om regnvejr ;-)
0 Kommentarer
|
Arkiv
December 2017
Kategorier |